UNF Chemistry Camp 2023

UNF Chemistry Camp 2023 Åbner!

- af Knut Ibæk Topp Lindenhoff d. 23. november 2022

Har corona svækket dine laboratorie evner? Eller kom du aldrig i lab pga. det? Er du på vej til endnu et år på gymnasiet og du ser at du skal være i laboratoriet i forbindelse med biotek eller kemi? Frygt ej!

Vi i UNF kan med glæde annoncere at Chemistry Camp 2023 afholdes! Og bare rolig, der er både til dem med interesse i teoretisk kemi, som dem der er tilhængere af den praktiske del. Lige meget hvor du kommer fra i landet, Jylland, Fyn, Sjælland eller Hovedstadsområdet, byder vi jer velkommen på en uge fyldt med balance af sjov og spas, samt faglighed på DTU.

Campen er arrangeret af de frivillige arrangører fra UNF, som er til for at få dig til føle dig tilpas her sammen med de andre deltagere og sørge for at I alle får en kickstart til det sociale mellem hinanden gennem ugen!

Chemistry Camp er for dem der vil kemi eller lignende. Så det ok hvis du ikke ved meget om kemi, har et højt niveau eller er god til kemi. Det vigtige er den positive indstilling på at lære mere!

Tilmeldingen åbner 01.01.2023 og lukker 01.05.2023 Så send en ansøgning hurtigst muligt og få en mindeværdig oplevelse på Chemistry Camp 2023!