Uorganisk kemi
Metaller, komplekser og ioner
En stor del af uorganisk kemi beskæftiger sig med komplekskemi. Vi vil se på dette område i forbindelse med ionbytningschromatografi. Et kompleks er kort fortalt når neutrale eller negative molekyler, kaldet ligander, binder sig til en positivt ladet metalion.
Udover dette vil du også få et dybere kendskab til forskellige uorganiske reaktioner, som vi vil bruge til at identificere ukendte forbindelser på forskellige måder.

D-orbitaler
Nøglen til uorganisk kemi!
På billedet ovenfor ses de 5 d-orbitaler, der er helt afgørende for at forstå overgangsmetallernes kemi. Det er disse der primært er involveret i bindingsdannelsen i overgangsmetal-komplekser. Det er også pga. disse at de fleste metalkomplekser har en masse forskellige farver.
Når ligander binder sig til metalcenterets d-orbitaler i komplekser, kan dette ske med forskellige geometrier (tetraederisk, oktaederisk, plankvadratisk osv). Elektronfrastødning gør at de orbitaler, der er tættest på de elektronrige ligander, vil stige i energi, og andre, pga. energibevarelse, vil falde i energi. Det er hvad der er illustreret på figuren ovenfor med den geometri, som vi kalder for et tetraeder. Den energiforskel der er imellem d-orbitalerne vil oftest passe med energi svarende til synligt lys, og derfor vil disse komplekser meget ofte have flotte farver.
