NMR
Nuclear Magnetic Resonance!
NMR-spektroskopi er en meget vigtig teknik i bl.a. den organiske kemi. Herved kan man bestemme strukturen af de forbindelser, man har fremstillet i laboratoriet. I NMR-spektroskopi udnyttes en kvantemekanisk egenskab, nemlig kernespin (at atomkernerne populært sagt drejer rundt lige som jorden). Bl.a. 1H og 13C-atomer har et sådant kernespin. Da organiske forbindelser indeholder en del H- og C-atomer, kan man benytte denne egenskab til at bestemme strukturer.
I løbet af ugen vil du naturligvis lære meget mere om denne teknik samt få erfaring i at løse NMR-spektrene.
NMR-spektre
Molekylers fingeraftryk
Ovenfor til højre, ses et 1H-NMR-spektrum af 2,6-dimethylanilin. 1H har, som nævnt, et kernespin. Da dette spin enten kan være med eller mod uret befinder 1H sig i to tilstande. Man kalder disse tilstande spin op og spin ned. Ved at sende radiobølger ind mod det molekyle der er påvirket af magnetfeltet kan man få 1H til at skifte tilstand ved bestemte såkaldte resonansfrekvenser. Afhængigt af hvordan protonen påvirkes af nabo-protoner vil 1H have forskellige resonansfrekvenser. Disse frekvenser omregnes for letheds skyld til ppm-værdier.
Eftersom resonansfrekvenserne er forskellige, kan man i skelne protoner fra hinanden. Eksempelvis vil en proton i en methyl-gruppe (-CH3) ved siden af kulstof påvirkes meget lidt af dette kulstof, mens en methyl-gruppe ved siden af oxygen eller nitrogen vil påvirkes i højere grad. Derfor optræder de forskellige steder i et NMR-spektrum og denne viden kan bruges til analysere sit syntese-produkt.